Fodring og familiesammenføring
Når Carl Williams har fastslået fårets drægtighedsstatus mærker Frank Hansen dyret med blå spray. Får, der venter ét lam, får én blå plet i nakken, får med to lam får ingen mærker og tre lam giver et blåt spraypust på fårets kryds. Når det er overstået – og det tager faktisk kun Carl Williams nogle få sekunder at scanne fåret og afgøre hvad det har liggende i sin livmoder – så går fåret roligt videre i løbegangen. Næste stop er vægten, der også er udformet som en kasse. Her står Frank Hansens kone, Charlotte Delfs, og sørger for, at hvert enkelt dyr bliver vejet, og at det antal lam som fåret venter registreres på det pågældende dyrs nummer. Vægtens computer aflæser automatisk nummeret på dyrets øremærke, og sørger for at indføre data om fåret i dets journal. Og så er det lige før fåret igen er tilbage i den varme stald. Men det er ikke sikkert, at det kommer til at bo i samme boks, som det beboede inden det blev scannet.
Hele ideen med at scanne fårene er nemlig, at man opdeler dem efter hvor mange lam de venter. Får, der venter samme antal lam, kommer til at gå i boks sammen. På den måde sikrer man sig, at fårene får præcis den mængde foder, der er nødvendig for at mor og kommende barn eller børn trives optimalt.
”Hvis et får, der bærer på tre fostre fodres for lidt, får de lam på størrelse med kattekillinger, og får med kun et enkelt foster, der fodres for meget ender med at få et lam, der er stort som et hus” forklarer Frank Hansen, og tilføjer, at det er her scanningen virkelig kommer til sin ret. ”Da vi begyndte at scanne vores fik vi klart fået bedre resultater med lammene. Det er rart at vide, at de og de dyr får så og så mange lam. Målet er nemlig at alle dyr skal gå med to lam.
Derfor flytter vi altid en trilling over til et får med kun med et lam. Når vi bare er hurtige, og laver familiesammenføringen indenfor en halv time efter lammene er født, er det aldrig noget problem. Og slet ikke nu hvor vi fra scanningen ved hvor der kommer henholdsvis enebørn og trillinger.”